Q&A

Spørgsmål og svar: tilbagetrækning af Snøfler

Hvis du har spørgsmål til tilbagekaldelsen, er du velkommen til at kontakte os, men læs meget gerne de oftest stillede spørgsmål og svar her først.

Q: Hvorfor kalder I Snøfler tilbage?
A:
 Vi trækker produktioner af Snøfler tilbage, fordi der er fundet nogle større stykker plastik i 0.001 % af produkterne, som er produceret på nogle bestemte datoer. Det er altså en forsvindende lille mængde produkter, der er fundet plastik i, men da det er vigtigt for os, at alle har en god oplevelse med vores produkter, vælger vi at trække dem tilbage.

Q: Hvordan ved jeg, om det også gælder mine Snøfler?
A:  Tilbagetrækningen vedrører følgende produkter og varenumre:

  • Snøfler 200g 10 stk.: EAN-nr. 5709364660114, med produktionsserienummer og bedst før dato:
    • LS20246313 – Bedst før: 31-01-2021
  • Snøfler 100 g 5 stk.: EAN-nr. 5709364674609,med produktionsserienummer og bedst før dato:
    • LS20245312 – Bedst før: 31.01.2021
  • Snøfler White 100g 5 stk.: EAN-nr. 5709364676108, med produktionsserienummer og bedst før dato:
    • LS20245312 – Bedst før: 31.01.2021
  • Snøfler Halloween 400 g 20 stk.: EAN-nr. 5709364660930, med produktionsserienummer og bedst før dato:
    • LS20258313 – Bedst før: 14.02.2021

Produkterne er produceret af BISCA A/S, Ahornvej 1, 4780 Stege.

Har du en pakke Snøfler liggende, eller har du spist en pakke Snøfler med en anden ”bedst før”-dato og/eller en anden LS-kode, så er disse ikke omfattet af tilbagekaldelsen

Q: Er det farligt?
A: 
Nej, vi vurderer ikke, at det er farligt. De stykker plastik, der er fundet, har alle været så store, at både børn og voksne helt naturligt vil have opdaget det. 

Q: Hvorfor står der ”ikke egnet til menneskeføde” i den artikel, jeg har læst?
A: 
Det er den formulering, Fødevarestyrelsen anvender, og derfor gør vi det også. 

Q: Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har spist Snøfler med de pågældende LS-koder og ”bedst før”-datoer?
A: 
Hvis du har spist Snøfler med den pågældende dato og LS-koder og ikke fundet plastik i Snøflerne, skal du ikke foretage dig yderligere.

Q: Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har en pakke Snøfler med de pågældende LS-koder og ”bedst før”-datoer liggende?
A: 
Så skal du kassere den eller tage den ned til den butik, hvor du har købt den. Her kan du mod forevisning af bon få dine penge retur.

Hvis du ikke har fået svar på dit spørgsmål, kontakt os da via reklamationsformularen her på hjemmesiden.

Tak.

Kurv