Ingredienser
- 20 Karen Volf Vaniljekranse
- 3 pasteuriserede æggehvider
- 100 g hvidt sukker
- 1 knivspids vaniljepulver
- 1 tsk. instant kaffe
- Frysetørrede hindbær eller glimmerdrys
De fineste små julehapsere til kaffen, der smager både cremet og sødt på samme tid, og som tager ingen tid at lave.
Kom sukkeret op i et ildfast fad beklædt med bagepapir og stil i ovnen på 200 grader i 15 minutter.
Pisk æggehviderne, vaniljepulver, instantkaffe og sukker i en røreskål ved høj hastighed, til de er stive, men ikke bomuldsagtige i overfladen. Det tager alt mellem 5 og 10 minutter, afhængig af din røremaskine.
Fordel imens vaniljekransene på en bageplade beklædt med bagepapir og stil til side.
Kom marengsmassen op i en sprøjtepose og sprøjt marengsmassen til fine toppe på vaniljekransene.
Pynt med frysetørrede hindbær eller guldstøv og servér.