Hvorfor ikke spise tarteletter til dessert? Denne sommerfriske dessert med masser af syrlighed og sødme fra hindbær og ananas er hurtig at lave og sjov at servere for gæsterne.
Til 8 personer.
Du skal bruge
- 150 gram mørk chokolade
- 200 gram cashewnødder
- 50 gram mørk chokolade
- 200 gram frosne hindbær
- 1 tsk. agavesirup eller honning
- ½ ananas
- 1 bundt mynte
- Karen Volf Originale Tarteletter
Sådan gør du
Lad cashewnødderne trække i koldt vand i minimum 1 time og gerne længere.
Smelt imens chokoladen forsigtigt. Når den er smeltet, drypper eller pensler du tarteletterne indvendigt med chokolade. Dyp til sidst kanten af tarteletterne i chokoladen, stil til side og lad chokoladen størkne.
Skræl ananassen, og skær den i så tynde skiver som muligt. Skær nu stilken ud af skiverne, så du har flotte firkantede stykker til overs. Fordel dem i kanten af tarteletterne, så de danner et ekstra indvendigt lag på tarteletten.
Hæld vandet fra cashewnødderne, og blend dem med de frosne hindbær samt agavesirup. Kom op i tarteletterne, pynt med bær og mynteblade, og server straks.
Tip: du har måske noget smeltet chokolade tilovers. Vend det med en håndfuld kammerjunkere, og nyd dem som små kagesnacks til kaffen.