Til 8 personer.
Du skal bruge
- 1 pakke cookieskåle
- 400 gram frosne hindbær
- 200 gram sukker
- 1 dl vand
- 1 tsk. vaniljepulver eller 2 tsk. vaniljesukker
- 1 nip chili (kan udelades, hvis ungerne spiser med)
- Friske bær til pynt
Sådan gør du
Kom de frosne hindbær op i en gryde sammen med sukker, vand, vaniljepulver og evt chili. Kog forsigtigt op, til det simrer. Lad herefter koge i ti minutter og skum af undervejs. Hvis du gerne vil have en meget ensartet sorbet, kan du blende den.
Når hindbærrene er kølet af, kommer du dem op i en ismaskine og kører til massen er fast (cirka 45 minutter). Stil den herefter i fryseren. Hvis du ikke har en ismaskine, kan du stille den direkte i fryseren. Rør rundt med en ske hvert kvarter indtil sorbet’en har sat sig.
Kom hindbærsortbet’en op i cookieskålene, og pynt med friske bær eller frugt.