Ingredienser
- 6 pasteuriserede æggeblommer
- 80 g sukker
- 1 vaniljestang
- 0,5 dl piskefløde
- 50 g Karen Volf Brunkager
Den gode smag fra krydderierne trækkes ud i isen og giver en dejlig aromatisk is, som snildt kan gøre det ud for desserten til julefrokosten. Kom gerne lidt hakkede mandler i også, hvis du ønsker ekstra knas.
Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland med sukkeret.
Pisk æggeblommer og sukker til en dejlig æggesnaps, kom mælken i og stil til side.
Pisk fløden til skum og bland nu forsigtigt op i æggemassen.
Bræk brunkagerne i mundrette stykker og kom ned i massen.
Hvis du har en ismaskine, så kør massen i 45 minutter, til den er fast, det bliver den dejlig luftig af.
Hvis du ikke har en ismaskine, kommer du isen op i en brødform og fryser i 6-8 timer inden servering.
Tip: Gem vaniljestangen i et glas med flormelis, så får du over tid den fineste vaniljesukker, du kan bruge til dit hjemmebag.